MMbillede
MMbillede
MMbillede
Historien 
MMbillede
MMbillede
MMbillede

Historien bag –

Hvordan startede det alt sammen?

Det var den 15. maj 2007, Montségur Frankrig. Vi var en gruppe på 16 personer på en uges Gralsrejse til Katharlandet i Frankrig med Lars Muhl.

Montségur Borgen på toppen af bjerget.

cafeen
Siden Lars Muhl, på en ydmyg café nedenfor Montségur i Frankrig, satte mig på den spændende udfordring, at fremstille den berømte bibelske olie og salve, har jeg (Nils Erik – ejer af Nardos Cosmeceuticals) været på en forrygende quest i forbindelse med at løse opgaven. Den bragte os viden om, bl.a. til Ægypten, tilbage til Katharernes land, Salve Terre (den salvedes jord) i Frankrig, og den førte os også ind i gamle skrifter og til møder med mange spændende mennesker.

Herunder Lars og Nils Erik på Salveterre

cafeen    cafeen

Til venstre nedenunder ses Nils Erik med Lars på Prats Eng med Katharborgen Montségur i baggrunden – til højre skiltet ned til byen Montségur.

cafeen   cafeen

cafeen
Efter at jeg havde besteget Montségur for første gang i maj måned 2007, bænkede jeg mig udrensede på en lille café nedenfor bjerget for at indtage en kop chokolade sammen med Lars Muhl og resten af gruppen. Lars spurgte mig, hvorfor der stod Nardos på min sweatshirt, og jeg forklarede som sandt er, at det er mit firmanavn, og at jeg havde taget navnet fra biblen, fordi mit firma fremstiller cremer, salver og alt indenfor forskellige emulsioner. Hvad kunne være mere rigtigt end at opkalde firmaet efter denne berømte salve.

cafeen
Lars spurgte videre, om det ikke var en idé så, at fremstille den oprindelige salve? – Det havde jeg godt nok tænkt meget over de første år af mit firmas levetid – den gang først i firserne – men forkastede det senere grundet et hæsblæsende tempo for ren fysisk overlevelse. Jeg indvilligede tøvende overfor Lars, selvom jeg dybt inde synes det kunne være afsindig spændende – tøvende fordi nu var det ikke overlevelse, der gav hæsblæsende tempo, men en succes opretholdelse. Lars bad en af de øvrige fra gruppen om at få aftalen foreviget fotografisk, og man ser tydeligt min tøven på dette billede.

Herunder tilbage på Salveterre, der mediteres
    cafeen
Jeg er glad for, at jeg påtog mig opgaven – ikke mindst for det eventyr jeg har været på – men også fordi de to produkter konstant overrasker mig i deres virkemåde. Man kan også sige at tiden er langt mere moden til sådan en type produkt. Da jeg for lang tid siden første gang læste om "salving" af konger, hellige mænd og kvinder, havde jeg ikke den fjerneste anelse om eller gjort mig tanker om, hvor subtilt, kraftigt en salving faktisk virker, jeg troede det blot var en ydre symbolsk handling for at ære et menneske.

cafeen

Selv har jeg anvendt olien og salven på utallige måder. Mest har jeg anvendt olien på chakraerne og salven har jeg anvendt på fødderne og ved mindre hudproblemer. I den forbindelse har jeg hele tiden fornemmet, at det er "ild" produkter, for at bruge en oldgammel betegnelse for lægemidler (vand, ild, luft, jord). Ikke ild i betydningen, at produkterne virker fysisk varmende, men mere fordi produkterne udviser spirituelle katarsis egenskaber – lutrende/rensende, fornyende og oplivende – brænder alt gammelt og overflødigt bort. Det var derfor meget bekræftende for mig, senere at læse i det gnostiske skrift Philips evangeliet, at salvingen omtales som ild (67,5–9 57,27–28).

Nardos betegnelsen er brugt i den græske bibel om salven. I den romerske bibel bruger man ordet Nardus (betyder velduftende)og i den engelske bibel bruger man Nard. Salven/olien er opkaldt efter en kostelig plante – Nardostachys Jatamansi der også kaldes falsk valerian (Baldrian). Urten vokser vildt i Himalayas dale bedst mellem 3500 og 4500 meters højde. I udseende minder den ikke meget om den hjemlige baldrian, den har en tyk pælerod og brede blade, modsat baldrian, som har tynde filtrede rødder, firkantet stængel og finger delte fligede blade. Dog kan den minde meget om Baldrian (Valerian) i duft, men Nardostachys Jatamansi har en masse andre interessante indholdsstoffer og i Ayurvedisk medicin er planten højt skattet, bl.a. brugt i forbindelse med meditation, til forbedring af hukommelsen, uregelmæssig hjerterytme, forskellige nervøse lidelser, menopause, søvnløshed, mental ustabilitet, hysteri, rastløshed, epilepsi, mod aggressivitet og til hyperaktive børn.

Man kan undre sig over, hvordan denne urt kom til Ægypten fra Himalaya, men handels vejene var bedre den gang, end vi forestiller os. Ægypterne købte den af araberne, som fik den fra Nordindien. Handelsvejen gik over Nordiran, Syrien og Irak. Det er klart, at sådan en transport var dyr, og derfor var Nardostachys Jatamansi også en meget dyr plante i Ægypten. Personligt tror jeg, at de oldgamle Vedaer fra Indien har haft stor indflydelse på det tidspunkt af den bibelske historie, rækkende helt til Ægypten og meget længere.

Salven indeholder selvfølgelig ikke blot Nardostachys Jatamansi, men også de andre interessante urter, som er omtalt i biblen, men det vil blive for langt at komme ind på her.

Det skal dog nævnes, at både olien og salven indeholder præcis samme mængde ekstrakt stoffer, dette for at være tro mod de gamle formuleringer. Mange vil måske undrer sig over at de indeholder præcis samme mængde, når man dufter til de to produkter, for salven har den absolut mest potente duft, men når man ved lidt om emulsioner er det ikke så mærkeligt – en olie vil dække, indkapsle meget af duften, hvor en olie i vand emulsion (det betyder olie inden i vand) vil frigive duftstofferne, fordi ekstraktstofferne opholder sig i den eksterne del af emulsionen.

Her er min (Nils Eriks) poetiske hyldest til vores tur i bjergene

Vi besteg et bjerg.
Vi besteg flere.
Vi gik langs floder.
Vi sang i dybe og høje huler, i kirker og oldgamle klostre
"Muhlen" ledte os højt og lavt.
Hans lange skridt var mere end få.
Vi så ind - vi så ud.
Dæmoner i pludselig skælven sprang fra roden
Nogle nye, nogle gamle,
dog til sidst smeltet og lutret i hjertets ild.
Vi var på Salveterra - den salvedes jord - hvor Magda's
transcendente blik havde brændt alt overflødigt bort.
Her går tomhed og fylde hånd i hånd, besjælet med planter og lægende kraft.
Vi besøgte en hule, der var som en katedral,
vi fyldte den med en sang i rensende perfektion,
vi blev alle stille.
Fortid nutid smeltede sammen i eet.
Vi grinte, vi græd - forløsning blev hvor løn - nyt opstod
gammelt faldt bort - meget blev os givet - mere os forladt.
Morgenindånding fra rod til top på planter, frugtbarhed, fred og hav,
hjertets gerning, sandhed, frihed, lys og luft.

Kærlig hilsen
Nils Erik

Nyttige links:

www.larsmuhl.com
www.heartsandhands.dk

www.lemuelbooks.com

www.lindhardtogringhof.dk


MMbillede
MMbillede
MMbillede
MMbillede
MMbillede
MMbillede
MMbillede